DCO-bannere: Derfor er det relevant for dig som annoncør

18-12-2021 23:40:08

DCO-bannere popularitet er stigende og det er med god grund. Der er nemlig et kæmpe udbytte at hente, hvis du som annoncør investerer tid og ressourcer i at udvikle DCO-bannere, der på bedste vis kombinerer data og kreativitet. Annoncerne, som er bygget på brugerens data, virker måske ved første øjekast som en invasiv måde at drive forretning på, men der ligger mere til denne form for annoncering end blot data-tapning.

 

Hvad er DCO?

DCO står får dynamic creative optimization og er en type af displayannonce teknologi, som skaber personaliserede annoncer. DCO-annoncer konverterer på baggrund af datakilder fra brugeren, der på den måde forbedrer annoncerne, så de er ultra relevante for brugeren. Dataen, annoncerne konverterer efter, kan f.eks. være brugerens placering men også andet information såsom enhed, annoncen bliver set på. Ved hjælp af denne data og annoncetypens fleksibilitet udvikler man annoncer, som er langt mere personligt tilpassede hver eneste brugers feed. Et DCO-banner har med andre ord indsigt i, hvem brugeren er og reagerer ved at vælge den bedste kreative kombination, der passer til denne. De kreative elementer i feedet bliver ikke nødvendigvis ændret, men det bedste budskab og information bliver snarere valgt ud fra de foruddefinerede og udviklede elementer, banneret består af.

 

De forskellige DCO-opsætninger

DCO kan hurtigt blive et buzzword – enig.

Det lyder også fedt, men hvad er dine muligheder egentlig som annoncør?
Generelt kan man opsummere et DCO-banner således: En annonce, hvor inholdet er leveret og genereret ved brug af personaliseret data.

De mest populære løsninger er typisk:

  • Feedbaseret annoncer, der trækkes fra et produktfeed i form af en XML-fil
  • API-generet indhold fra en tredjepart – eks. via et datakald ned i en database
  • Search and show – displayannonce målrettet ud fra et givent datainput på en side med søgekriterier

Det vi ser i markedet, der fungerer godt, er hvor du kombinerer en godt designet annonce med automatisk genereret indhold. En vigtig ting i disse cookie-less tider er selvfølgelig personaliseringen af annoncen.

Vi ser flere dygtige annoncører, der udvikler selvdrevne segmenter, der passer til købsrejsen, hvorefter en regelmotor leverer den personaliseret annonce ud fra det givne segment.

Det er noget vi i Zuuvi har hjulpet kunder med at udvikle, da vi ser det som en effektiv og bæredygtig løsning i i en cookie-less fremtid.

 

Eksempel fra DBA

Her ser du eksempelvis en annonce på DBA.dk fra Danske Bank. Alt efter hvilken andelsbolig, du er inde og kigge på. Og klikker du på annoncen, er prisen trukket med over i Danske Banks låneberegner:

Hvorfor har DCO-bannere en eksistensberettigelse?

Man kan sige, at DCO-bannere er starten på slutningen af standardiseret og upersonlige annoncer. Med denne form for annoncering kan enhver annoncør kombinere kreativitet med data relevant for produktionen. Dét er en værdifuld cocktail i en verden af standardiserede, uinspirerende annoncer. 

På trods af, at DCO-bannere ikke er noget spritnyt, er udviklingen og tendensen af brugen af dem inden for marketing, stigende og dermed nødvendig at forholde sig til. Data-drevet annoncering bliver alt mere populært af en årsag, da dets potentiale bestemt ikke bør undervurderes. Fordi annoncører får større adgang til data omkring brugeren, muliggør det personaliserede annoncer, som har en større mulighed for at øge din CTR-rate. Dette skyldes, at brugere – i større omfang end tidligere – har et behov for og er klar til personaliserede annoncer. Det overvældende reklameflød der eksisterer på internettet, gør at annoncer nemt kan blive overset. Men henvender disse sig målrettet til brugeren, som ser dem, er der større sandsynlighed for, at brugeren ikke bare scroller videre, men derimod bliver interesseret og klikker på annoncen.

At bruge data til at forme den kreative process i udviklingen af bannerne snarer end at lade den dominere dem, er det ideelle resultat og den måde enhver annoncør der designer DCO-bannere, bør bestræbe sig på. I en æra af adblockers har DCO-bannere, som virkelig er målrettet brugeren på sofistikeret vis, aldrig været mere relevante. 

Selvom personaliserede annoncer i noget omfang anses som værende lidt invasive og nogle brugere måske føler sig overvåget, viser undersøgelser faktisk, at en stor del af brugere finder det brugbart og hjælpsomt, at se annoncer som er relevante for dem specifikt. At gøre brug af DCO-bannere er altså en win-win, da det for dig som annoncør øger CTR-raten, samtidig med, at det imødekommer brugernes behov.

 

Her ser du eksempel fra Sportmaster.

Forestil dig, at du vil lave en kampagne med alle dine produkter, der har mere end 20% rabat – dette kan f.eks. være for Black Friday. Alt du skal gøre er at filtrere dit produktfeed – vælge de relevante produkter med rabat. Enten ved en filtreringsregel – eller ved bare at vælge dem manuelt.

Når dette er gjort – træk derefter produktfeedet ind i bannerskabelonen – lyder det vanskeligt, ikke?
Forkert – det er super nemt – og her er et eksempel på et DCO-banner af høj kvalitet.

DCO på (kort) sigt

Brugen af DCO-bannere i forskellige former begynder så småt at tage fart og ses blandt andet allerede inkorporeret i streaming tjenesters annoncering. Udbredelsen af annoncetypen bliver altså mere og mere mainstream, hvilket igen vidner om en annonceringsform, der tager kegler. 

Fordi eksponeringen af reklamer generelt stiger for den gennemsnitlige bruger, betyder det også, at konkurrencen for annoncører bliver hårdere. I havet af annoncer, vil vi alle gerne ses og sælge vores produkt eller vores brand. Én af måderne at opnå dette på er ved at overveje intelligente annonce former som DCO-bannere. Bruger du data til at blive klogere på lige præcis dine potentielle kunder og udvikler du et kreativt banner, som har noget på hjerte, er du et godt stykke hen af vejen, på ikke bare at blive endnu én i mængden.

Samtidig med, at behovet for kreative og relevante annoncer stiger, oplever vi nemlig også, at AI bliver mere og mere omfangsrigt. Det betyder for dig som annoncør, at værktøjskassen til at indsamle information om brugerne udvides og der derfor findes større mulighed for at udvikle annoncer, som er tilpasset netop dette. 

 

DCO-bannere er en ekstremt effektiv måde at annoncere på, som i de fleste sammenhænge giver mening for dig som annoncør at gøre brug af. Tag del i faktummet, at vi lever i en tid, hvor AI hjælper os på vej til at blive klogere på vores kunder, og udnyt det til både at skabe et mere relevant annonceflød for brugerne samtidig med, at du bringer grønne tal på bundlinjen.

Er du nysgerrig på at høre mere om produktionen af DCO-bannere? Så skriv til os i chatten – vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål! ?